Dagens Dikt
Et daglig dikt til glede.mandag, mai 31, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Sommeren er kommet.
Derfor:
En Sommersang
av Johan Sebastian Welhaven
Fagre Dal, lyse Sommer!
Her er Marken fuld af Blommer,
Fjorden bringer Kjøling her;
Duft og Løv til Lunden vinke,
I hvis grønne Hvælving blinke
Straaleglimt som Stjerners Hær.
Fandt jeg Dig skjult herinde,
Du mit Hjertes Tryllerinde,
Da blev Dagen dobbelt smuk;
Og da vilde Birkens Grene
Ei som nu, mens jeg er ene,
Hviske i mit Ly et Suk.
Blomsterduft, liflig Sommer,
Vift, som mildt fra Bølgen kommer,
Gyder Vemod i min Hu.
Ak, thi af et dunkelt Fjerne
Er Du skjult, min Sol og Stjerne;
I min Drøm kun skinner Du.
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
lørdag, mai 29, 2010
GOD MANDAGS MORGEN - 1. JUNI - og sommer !!!
Jeg begynner "sommersesongen" med et dikt av André Bjerke.
Å VæRE BARN EN SOMMERDAG.
Å være barn en sommerdag
det var å sette "Norna 2",
var nye racerbåt, på vann.
Å se den seile over stag,
og vasse ut i gummisko
og redde den i land.
Det var å leke "øde ø",
og ligge som en Robinson
med hele havet mot sin hud.
Det var å ta en liten rød
Maria Fly-fly i sin hånd
og be den fly til Gud.
Det var med apens klatrekropp
å entre Jensens epletre,
og vise Lilly at man tør.
Det var å ta en smørblomst opp
mot Lillys hake for å se
om hun var glad i smør.
Det var å stikke bær på strå,
for efterpå å rope "Slipp!"
til strået slapp dem, ett for ett.
Det var å være blåbærblå
fra øreflipp til øreflipp,
og stønne: "Jeg er mett!"
Det var å se en svales jag,
og være meget, meget rik
som eier av en sukkerert.
Å være barn en sommerdag
var simpelthen å være slik
vi alltid skulle vært!
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, mai 27, 2010
GOD FREDAGS MORGEn.
I dag ett av de fineste diktene av Einar Skjæraasen.
Jeg har brukt det i dagens dikt før, men det kan leses om og om igjen.
En takk til O.J.S. som sendte det inn.
Du ska itte trø i graset.
Spede spira lyt få stå.
Mållaust liv har og e mening
du lyt sjå og tenkje på.
På Guds jord og i hass hage
er du sjøl et lite strå.
Du skal ikke røre reiret,
reiret er e lita seng.
Over tynne bån brer erla
ut sin vâre varme veng.
Pipet i den minste strupe
skal bli kvitring over eng.
Du skal itte sette snuru
når du sir et hara-spor.
Du skal sjå deg for og akte
alt som flyg og spring og gror.
Du er sjøl en liten vek en,
du treng sjøl en storebror.
:::::::::::::::::::::::::::
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, mai 26, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN !
For de av oss som har gressplen kan det være
hyggelig å lese hva Rolf Jacobsen skrev om
GRESSET - er uovervinnelig som håpet.
Om du ikke passer deg
er det langt oppe mellom fingrene dine,
langs fortaugskantene eller mellom bena
på riksmonumentet.
Bare efter et år
ser du grønnskjæret over slagmarkene
og kjenner en anelse av duft
over asken efter en nedbombet by.
Uutslukkelig som livet selv
eller som glemselen.
De fattigest trøst. (De rike
har plenklippere.) Men gresset
bryr seg om ingen
eller alle. Jordens gave,
sterkere enn Eros. Tåler alt.
Prøv å gå barføtt ut en junimorgen.
Kjenn hvor det bøyer seg under foten din
og retter seg opp igjen. Vasker føttene dine
som Kristus gjorde med disiplene.
Fullt av godhet, men tyst. Selv
mannen med ljåen blir bare et åndedrag, en latter.
For gresset er overalt. Kommer igjen
og kommer igjen som livet selv
og dagene. Og dette skal jeg bort fra
men ikke helt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Ha en god dag og husk å ha frisk olje
på gressklipperen !!!
tirsdag, mai 25, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN !
I dag et lite dikt av dikterpresten
Peter Dass.
FISKERVISE.
Det hender vel ofte,
du kaster fra tofte
ditt snøre fra bord,
men har ikke lykke
til flyndren å rykke
med angel og snor,
med angel og snor.
Når snøret er runnen
og senket til bunnen,
står lykken hos Gud.
Han giver ei skarnet,
kast derfor ut garnet
i Jesu navn ut
I Jesu navn ut.
: : : : : : : : : : :
Som "gammel" fisker vet jeg av en som
kommer til å flire av meg når han leser
dette diktet. Vi fisket sammen i Alaska
og han, som fra før ikke var særlig fiskekyndig,
fikk FULL KVOTE av laks hver dag.
Jeg - som var "fiske-spesialisten" fikk ikke
en enEste laks på en hel uke. Det vil si, bortsett
fra en døende laks jeg huket i ryggfinnen.
Så slik kan det gå.
HA EN GOD DAG !
mandag, mai 24, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN.
Håper pinsen ble fin !!!
Jeg husker ofte dikt - eller i hvert fall deler av dikt -
når jeg rusler rundt her.
De siste par dagene husket jeg på diktet til Tore Ørjasæter:
"Spør eg og undrast,
kvifor er eg so stygg og storbeint,
ulik og ymse voern - - -"
Det er fra det fine diktet hans:
ELGEN.
Spør eg og undrast,
kvifor er eg so stygg og storbeint,
ulik og ymse voren;
knokute being med bøygd og langkrugg,
sterk som eit skogdyr skoren,
flerror på kinn og sterren skjeggstubb,
grov i hamlet og grå?
Du er så fin og liljefager,
litor og lett og mjå.
Langt hår og lufse,
herdbreid og sterk i kvardagshåmen
er eg or skogom komen;
du er så fin og liljefager,
ven og veik liksom blomen.
Ljosdæmd og rein med smil i åsyn
kjem du i hugen min:
Hugen vert rein, og håmen ljosleitt;
d'er som eg skifter sinn.
Langt hår og ljosgult
fell deg um herd so fin og herleg;
- mitt er så stridt og floke, -
Kvifor er du so skjerr og skotvår:
eg er so god å råke,
liksom ein elg i skog med store
skotvidd um breide bring.
Du, er ei hind som fljot og lettfløygd
smøyger seg fram og spring.
Breidlagt og langbeint
liksom ein elg i aude villmark
follom og før i stegom,
skogkongen stolt i store einsemd,
einsam på alle vegom,
luntar og spring so smått og loar
gjenom den djupe skog
burtetter myr og aude moar,
langhærd um hals og bog.
Gravlagd og gonglett
er du ei hind som skjott og sjåleg
munde i morkom springe,
Elgen andar i dine fotspor,
breidlagt um bog og bringe.
-- Går seg i skog ein elgeskyttar,
svinter på foten snøgt:
øygnar han skimpt av elg, og glyttar,
siktar og skyt so gløgt.
Blodsprøyt og blodspor!
Skogkongen sterk med bråe byks
spring up, men sig å gruve,
kviler so tungt sitt stolte hovud
over den lyng-grå tuve.
Andar så tung i morgonstilla,
bringa hans er so bred.
Andar inn dåmen din i dauden,
hind, du som spring på heid.
Godt gjort, du skyttar!
Hoggande meint, igjennom hjarta
bivrar det stilt og bløder:
livet er seight: ein tunglynd ljoske
enno i augom gløder
mot deg, du hind, som sprang så lettfløygd.
Fagert det lyser fram
no i ein blenk frå nåtungt auga
sjeli av dyrehåm.
Breid skimt av dagsrand
ljosnar so smått um heid og åsdrag,
skimrar som sylvbleik strime
burtetter tjørn med bragd av blod-let:
tungt denne morgontime
andar ein dåm av dødsens tungsinn:
solroden skin som blod.
Ljosken av liv frå elge-augom
døyr ut mot dagsens glod.
: : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
torsdag, mai 20, 2010
GOD FREDAGS MORGEN !
Jeg fortsetter med et "blomster-dikt" av
Henrik Wergeland. Vel ett av de vakreste han
skrev, da han lå på dødsleiet.
TIL MIN GYLLENLAKK.
Gyllenlakk, før du din glans har tapt,
da er jeg det hvorav alt er skapt;
ja, før du mister din krones gull,
da er jeg muld.
Idet jeg roper; med vinduet opp!
mitt siste blikk får din gyllentopp.
Min sjel deg kysser idet forbi
den flyver fri.
To ganger jeg kysser din søte munn.
Ditt er det første med rettens grunn.
Det annet give du - kjære, husk! -
min rosenbusk!
Utsprungen får jeg den ei å se;
ti bring min hilsen når det vil skje;
og si jeg ønsker at på min grav
den blomstrer av.
Ja, si jeg ønsker at på mitt bryst
den rose lå du fra meg har kyst;
og, gyllenlakk, vær i dødens hus
dens brudebluss!
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, mai 19, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
Som nevnt i går sender jeg idag Henrik Wergelands vakre dikt,
også om anemonene - blåveisen !:
TIL FORAARET.
O Foraar ! Foraar ! red mig !
Ingen har elsket dig ømmere end jeg.
Dit første Græs er mig meer værd end en Smaragd.
Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd,
skjøndt jeg nok veed, at Roserne ville komme.
Ofte slyngede de Fyrige sig efter mig.
Det var som at være elsket af Princesser.
Men jeg flygtede: Anemonen, Foraarets Datter, havde min Tro.
O vidn da, Anemone, som jeg fyrigen har knælet for !
Vidner, foragtede Løvetand og Leerfivel,
at jeg har agtet eder meer end Guld, fordi I ere Foraarets Børn!
Vidn, Svale, at jeg gjorde Gjæstebud for dig som for et
hjemkommet fortabt Barn, fordi du var Foraarets Sendebud.
Søg disse Skyers Herre og bed, at de ikke længer maae ryste
Naale
ned i mit Bryst fra deres kolde blaae Aabninger.
Vidn, gamle Træ, hvem jeg har dyrket som en Guddom
og hvis Knopper jeg hvert Foraar har talt ivrigere end Perler !
Vidn Du, som jeg saa ofte har omfavnet
med en Sønnesønssøns Ærbødighed for sin Oldefader.
Ah ja, hvor tidt har jeg ikke ønsket at være en ung Løn
af din udødelige Rod og at blande min Krone med din !
Ja, Gamle, vidn for mig! Du vil blive troet.
Du er jo ærværdig som en Patriark !
Bed for mig, skal jeg øse Viin paa dine Rødder
og læge dine Ar med Kys.
Din Krone maa alt være i sit fagreste Lysgrønt,
dine Blade alt suse derude.
O Foraar ! den Gamle raaber for mig, skjøndt han er hæs.
Han rækker sine Arme mod Himlen, og Anemonerne,
dine blaaøjede Børn, knæle og bede at du skal
redde mig - mig, der elsker dig saa ømt.
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
tirsdag, mai 18, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN.
Dagens Dikt er sendt inn av O.J.S.
Takk skal du ha.
Han fortalte også at han hadde tatt seg en tur
innover mot Knapphaugen og at det var blått i
blått av blåveis bortover skogbunnen.
Et vakrere vårbud finnes vel ikke?
Kaj Munk:
DEN BLÅ ANEMONE.
(Anemone er Dansk for blåveis.)
Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted der i fjor.
På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg der og vented
og tænkte, den må dø,
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler,
i denne lumske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.
Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone,
som søens bølge skær.
For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, mai 17, 2010
En litt forsinket "Gratulere med dagen den 17.-mai!"
I dag et veldig fint dikt av Bjørnstjerne Bjørnson.
Et dikt som bør man til ettertanke.
EN UNGDOM SOM ER STERK OG SUND.
En ungdom som er sterk og sunn,
den stiger frem med overskudd
i lek og sang og blomsterskrud
av fedrelandets odelsgrunn.
Den drømmer av det store svunne,
den lengter mot det enn ei vunne.
En ungdom som er sterk og sunn,
er hele folkets æressag,
er hele livets blomsteringsdag,
oppstandelse på fedres grunn
av alle slekter. Atter blommer
de gamle i de unges sommer.
En ungdom som er sterk og sunn,
er alt vi evner, én gang til,
og dermed håp for alt vi vil,
er vekst i karakterens grunn,
med dragning mot et alltid bedre
av slektens ånd fra våre fedre
: : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG !
torsdag, mai 13, 2010
GOD FREDAGS MORGEN!
Selv om både Jan magnus Bruheim, Tor Jonsson og Henrik Wergeland
led under det å skrive til et lite folk, var det dog diktere som følte
anderledes.
Her er herman Wildenvey i
DISSE VERS (utsnitt.)
Disse vers er ville vekster i en sommer drysset hen,
hver gang gleden over livet var mig sterk og nær og ny.
De er skrevet av en hedning, som vil leve av sin penn.
Og som kun er den og den.
Og som om og om igjen
spiddet pennen hen i veggen. Men tok veldig fatt på ny.
Jeg har laget manskriptet for min merkelige ovn,
jeg har skrevet litt til brensel i hver sorgløs liten stund.
Men, se ovnen var jo hverken pedagog eller klovn,
og konseptene blev røk,
det der sto, og det jeg strøk,
mens en bifallsflamme slikket om dens skånselløse munn.
Da jeg slynget mine skrifter inn i ildens flammeman,
kom en stor og farlig tanke: Om hvert ord dog kunde lue!
Om de også kunde tende, stifte brand som bare fan'
så det tørre trosset veg
der, hvor flammebruset steg,
mens nasjonen stod og så det som et stort og festlig skue!
Og nu tender jeg i farten disse flammelette bluss,
ti en sommer svires op i disse tider.
Jeg vil vinke litt med luer om så mangen morken stuss.
Solen jog mig til å kvede,
mens jeg irret om her nede,
og kun merker mig hva dagene og levetiden lider !
: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Så dikterne lever i håpet om "hvert ord dog kunde lue!
Om de også kunde tende, stifte brand som bare fan'"
Og enkelte gang er skjer det !!!!
HA EN GOD DAG.
onsdag, mai 12, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN !
Som jeg nevnte i går med referanse til diktet
MINE ORD av Han Magnus Bruheim, så har våre
diktere lenge følt savnet av å dikte for et
lite folk.
Tor Jonsson skrev i
DIKTARLIV.(Første vers.)
Det er vondt å vera blome
blant tunge våronnhestar,
men verre vera dikter
blant fattigfolk og prestar.
og Hanrik Wergeland skrev i diktet:
FØLG KALDET! (Første del av et lant dikt)
Kongeørn, med Lænke spændt
om sitt Been og Vingen brudt,
som i over tyve Aar,
siden den blev halvdød skudt,
har for simpel Gaardhun tjent
paa en ensom Bondegaard,
lider dog
ei den arme Digters Vaande
som i lidet Folk er født,
hen i Verdens Hjørne stødt,
med et Sprog,
som ei rækker fra sin Krog
længer end dets Læbers Aande.
Han er liig en Klokke dækket
til med tykt og fugtig Teppe,
lig et Rosentræ, der stækket
er induner mørke Skjeppe.
Geniussens Vinger sprede,
løs at lade da sin Aand,
som de lykkelige Andre,
der til Millioner kvæde,
var at ville Verden vandre
rundt i snevre Tøndebaand.
Ja-ja, ikke greit når dikterne vil bringe
budskapet sitt ut til verden men blir
begrenset at et lite folk i verdenssammenheng.
MEN - vi kan nye diktene!
HA EN GOD DAG.
tirsdag, mai 11, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN !
I dag et dikt av Jan-Magnus Bruheim
MINE ORD.
Mine ord skulle vera
som dogg um morgonen
glitrande over
skjelvande blome-venger.
Som varme solstråler
over dei rimkvite enger
skulle dei vera.
Som greiner på treet
voggande fyrste vårfugl.
Og liksom drivande skyer
du ser mot ein bakgrunn
av vårblå himmel.
Eg ville dei skulle stå
som ei øy i havet
brenningen bryt imot.
Som ljos gjennom myrkret
visande fárleid
og veg til hamn.
Som ein ljodbøye kling
for farlege skjer,
skulle dei vera.
Stille skulle mine ord vera.
Så stille at du kjende
eit sinn røre seg
og høyrde eit hjarta slå.
: : : : : : : : : : : ::
I morGen skal jeg sende dikt om ord av en
annen forfatter. Så kan dere sammenligne.
HA EN GOD DAG !
mandag, mai 10, 2010
GOD TIRSDAGS MORGEN !
Inger Hagerup's
VÅR!
Visst er jeg gal og full av fan!
Men våren er så ung og ny,
og det er farlig i en by
å kjenne duft fra bjerk og gran.
Og over grå og triste tak
er himlen underskjønn og blå
med lette lyse skyer på
som glir avsted i gylne flak.
Og drypp i drypp fra gammel sne
så gaten skinner våt og ren
og glinser speilblank i hver sten
Å herregud for fryd å se!
Og trikkesang og søleskvett,
og sol som rår og trær som gror,
og luft som skinner høi og stor,
og galmannsvær og himmelsprett!
Visst er det farlig i en by
å være ung og full av fan.
Men himlen tindrer lys og ny,
og våren ler - og alt går an!
::::::::::::::::::::::::::::: :
HA EN GOD DAG !
lørdag, mai 08, 2010
GOD MANDAGS MORGEN.
Herman Wildenvey - våren og blomstenes dikter
fremfor noen annen i Norsk literatur.
Han skrev mange underfundige dikt.
Her er ett av de mest kjendte - som vel
kaller på smilet ?
SELMA.
Og det er liten Selma,
hun er ærlig verdt en sang.
Det er henne, som jeg elsker,
det er Selma denne gang!
Hun er vårens unge, Selma,
som himmelen fikk sitt blikk,
drysser nye, gyldne stjerner
over hver en vei jeg gikk.
Hun svermet gjennom hager
og i sommermarken grønn.
Hun har lært i livets skole
å bli svikefull og skjønn.
Og hun synger glade sanger
om en kjærest hist og her,
og det er mange, mange
som har Selma mektig kjær.
Og jeg elsker også Selma,
skjønt hun bryr seg niks om meg;
men det er samme pokker,
for jeg elsker henne, jeg!
Og gud bevare Selma!
Det blir all min salmesang.
Navnet skjemmer ingen,
Det er Selma - denne gang.
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG OG EN GOD UKE!
torsdag, mai 06, 2010
GOD FREDAGS MORGEN !
Da jeg gikk i folkeskolen hadde vi en eller to timers sang
i uken. Vi lærte populære sanger og salmer og sang av
fullt bryst. Det var morsomt - og sangene har jeg bragt med
meg senere i livet. (Jeg lurer på om ungene har sangundervisning
idag?)
En av de sangene vi sang - og hvor jeg fremdeles husker første
værs av teksten, og melodien - er denne sendt inn av OJS. Takk skal du ha!
Syng med hvis du kan melodien !!!
KOM MAI DU SØTE MILDE!
Tekst: C. A. Overbeck
Melodi: W. A. Mozart, 1791
Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj, hvor gerne
igen i marken gå.
Om vintren kan man have
vel mangt et tidsfordriv.
Man kan i sneen trave,
å ja, et lystigt liv.
Har leg af mange arter,
især ved juletid,
vel også kanefarter
på landet hid og did.
Men når sig lærker svinge
mod sky med lifligt slag,
på engen om at springe
det er en anden sag!
Men nu min kæphest rolig
i krogen hist må stå,
thi uden for vor bolig
man kan for søl ej gå.
Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom,
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!
: : :: : : : : : : : : :
HA EN RIKTIG GOD DAG OG EN GOD WEEKEND !
onsdag, mai 05, 2010
GOD TORSDAGS MORGEN.
Jeg ser at Stoltenberg har så flust med våre
skattepenger at han har gitt pengestøtte til
en homo-parade i Lithauen. Men det er blitt
problemer med pengegaven fra Stoltenberg.
Regjeringen i Lithauen har forbydd paraden!
Betyr det at vi får skattepengene våre tilbake?
Kanskje vi kan få en skattelette i steden for
å støtte en homsemarsj?
Husk-ved neste valg- sørg for at Stoltenberg og
hans kumpaner ikke lenger får klåfingre med folks
skattepenger.
I dag et dikt sendt inn av en god gammel venn og
daglig leser av Dagensdikt.com.
En takk til OJS.
Blomster i vår
Tekst: C. J. Brandt, 1868
Blomster i vår,
milde violer i grønsværets skød
smilende spår:
Sejre vil livet, hvor solen frembrød!
Løfterne mange
lyder i kvidrende sange.
Blomster i høst,
varmere farver og rigere glans,
øjet til lyst,
stråler så kækt mellem frugter i krans,
som om de vidste,
kraften er størst på det sidste.
Verden med ret
ser sig i spejl på det falmende løv,
føler så træt,
årenes tal gør afmægtig og sløv,
men i Guds rige
høst er en vår uden lige!
Nyvakte tro!
glad som et barn, men for verden lidt sky,
hilser du jo
livet, som læsker med kilderne ny.
O, men tilvisse
større ting ser du end disse!
Fremad, ja, frem,
opad, ja, op ad forklarelsens bjerg,
hjemad, ja, hjem:
rejser du stærk dig til kæmpe fra drærg,
til du skal smile,
tryg ved den evige hvile!
: : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
tirsdag, mai 04, 2010
GOD ONSDAGS MORGEN.
Først og fremst tusen takk til alle dem som sendte meg
e-post i forbindelse med gårdsdagens "Dagens dikt."
IKKE EN ENESTE KOMMENTAR VAR NEGATIV.
Helt klart at folk er forbannet !!!!
I dag et dikt sendt inn av en trofast leser av
Dagens Dikt.En takk til ABB.
ELVEN Solvor Leistad
Jeg er elven som glitrer i solskinn,
millioner små stjerner av lys
funkler og gnistrer mot alle.
Jeg er elven som skinner i mørket,
lokkende, nattsvart av fuktig fløyel.
Favntak av farlige farvann.
Jeg er elven som bruser i glede,
virvlende, hastig og ukontrollert.
Hvem tar jeg med meg i ferden.
Jeg er elven som flyter så stille,
dunkel og grønn med uante dyp.
Våger du søke mot bunnen da?
Jeg er elven så dryppende våt,
tårene blandes med vann,
driver med strømmen før noen ser.
Jeg er elven som skifter så raskt,
glitrende, lokkende, virvlende dyp.
Kan du se hvem jeg egentlig er?
: : : : : : : : : : : : : : : : : : :
HA EN GOD DAG !
mandag, mai 03, 2010
godtirsdags morgen !
Er vi blitt spenna gærne ?
Her skriver Aftenposten:
"Time kaller Halden fengsel "verdens mest humane fengsel", og trekker frem standarden på fellesrommene (”som showrommene til Ikea”), egne stier for jogging, og det faktum at trær er satt opp for å skjule deler av muren som stenger de innsatte inne. I tillegg skriver bladets utsendte at det er flatskjermer og små kjøleskap på rommene.
- I det norske fengselsvesenet er det fokus på menneskerettigheter og respekt- vi ser ikke på noe av dette som uvanlig, sier direktør Are Høidal ved fengselet. Direktøren trekker frem at formålet med oppholdet i fengselet er at de innsatte skal kunne fungere i samfunnet når de slipper ut igjen.
Også huset som brukes til familiære besøk trekkes frem som ekstraordinært. Vaktene bærer ifølge bladet ikke våpen, og det er like mange kvinnelige som mannlige vakter."
Over 70 % av de innsatte i norske fengsler er immigranter. Så tenk: - "standarden på fellesrommene er som showrommene til Ikea." "Trær er satt opp for å skjule deler av muren som stenger de innsatte inne." STAKKARS - tenk - de kunne komme til å se muren og få "varig svekkede sjelsevner" eller hva nå slags tull psykologene kommer opp med.
Are Høidal: Vi har fokus på menneskerettigheter og respeckt - - -
JODA - menneskerettigheter og respekt for folk som IKKE har respekt for vårt samfund og VÅRE rettigheter. Vi bøyer oss dobbelt bakover for å være "snille."
Jeg er så forbannet over dette våset at jeg kan skrike.
Hvem er disse liberale som syn's så synd på disse "stakkars" forbryterne som har drept og mishandlet og stjålet og ødelagt norsk ungdom ved narkotika salg?
Spark Are Høidal og spark Stoltenberg og bli kvitt de liberale som synes
"det er så synd på disse forbryterne fordi de ikke skjønner noe om det norske samfunnet." Spark dem ut - ALLE.
Og det er dagens dikt for den 4.mai !
HA EN GOD DAG OG VÆR FORBANNET OVER MYNDIGHETENE'S "STAKKER DEM" INNSTILLING.
Og er du uenig i det jeg har skrevet ovenfor - eller støtter meg - send en e-post til gaapaa@yahoo.com
søndag, mai 02, 2010
GOD MANDAGS MORGEN.
Snart har vi 17. mai.
Det kan være godt å huske på hvordan det var dengang
Norge ikke var fritt men okkupert av Tyskerne med
Nazistene som sine håndlangere.
Diktet er skrevet at Nordahl Grieg.
Han var blant de som ga sitt liv for Norge.
Han ble skutt ned på et bombetokt over Berlin i desember 1943.
17.mai 1940
I dag står flaggstangen naken
blant Eidsvolls grønnende trær.
Men nettopp i denne timen
vet vi hva frihet er.
Der stiger en sang over landet,
seirende i sitt språk,
skjønt hvisket med lukkede leber
under de fremmedes åk.
Der fødtes i oss en visshet,
frihet og liv er ett,
så enkelt, så uundværlig
som menneskets åndedrett.
Vi følte da treldommen truet
at lungene gispet i nød
som i en sunken u-båt;
vi vil ikke dø slik død.
Værre enn brennende byer
er den krig som ingen kan se
som legger et giftig slimslør
på bjørker og jord og sne.
Med angiverangst og terror
besmittet de våre hjem,
Vi hadde andre drømmer
og vi kan ikke glemme dem.
Langsomt ble landet vårt eget,
med grøde av hav og jord,
og slitet skapte en ømhet
en svakhet for liv som gror.
Vi fulgte ikke med tiden,
vi bygde på fred, som i tross,
og de hvis dåd er ruiner
har grunn til å håne oss.
Nå slåss vi for rett til å puste
vi vet det må demre en dag
da nordmenn forenes i samme
befriede åndedrag.
Vi skiltes fra våre sydpå,
fra bleke utslitte menn.
Til dere er gitt et løfte;
at vi skal komme igjen.
Her skal vi minnes de døde
som ga sitt liv for vår fred,
soldaten i blod på sneen,
sjømannen som gikk ned.
Vi er så få her i landet;
hver falden er bror og ven.
Vi har de døde med oss
den dag vi kommer igjen.
: : : : : : : : : : : : : : : :
Diktet ble lest over radioen fra Nord-Norge
17. mai 1940.
Friheten er ikke noe vi kan ta for gitt.
Det vil alltid være krefter som ønsker å
kontrollere alt og alle. Pass på !!!!
